Brugernavn kodeord OK Glemt kodeord

Dansk Dagligvarehandel Prognose 2025

 

Retail Institute Scandinavia har igen udarbejdet en prognose for den danske dagligvarehandel - prognosen omhandler perioden frem til 2025.
 
Prognosen belyser bl.a., hvordan den danske dagligvarebranche vil rammes af butikslukninger de kommende år, hvilke butiksformater der vil have vækst og det modsatte, samt hvilken udvikling vi kan forvente i omsætning og salgsarealer. Prognosen omfatter dagligvaresektoren samt conveniencesektoren (kiosker og benzinstationernes butikker). Dette udgør i alt 5.130 butikker.

Hvad indeholder prognosen?
Rapporten udgør tre hovedafsnit:

  • Prognoseforudsætninger, hvor største ændring i forhold til sidste års prognose er den moderniserede planlov, som forventes vedtaget i løbet af 1. halvår 2017.
  • Vort nyeste trendunivers for 2017 med tilhørende best practise-cases. Her fokuserer vi på en række centrale forbrugertrends, som vil have indflydelse på dagligvarebranchen og som aktørerne derfor med fordel kan forholde sig til i prognoseperioden, hvis de skal øge konkurrencekraften. 
  • Prognosens resultater indeholder vores vurdering af de forskellige butikstypers og aktørers forventede udvikling. Den mere ”kontroversielle” del af prognosen, hvor vi opdeler på koncerner og kæder, bør læseren selvstændigt vurdere og forholde sig kritisk til, idet det netop på dette område er prognosens formål at provokere til handling for dem, der ifølge prognosen spås at tabe butiksantal og markedsandele.

Hvem kan bruge prognosen?
Prognoser udfærdiges ikke med henblik på at blive til virkelighed – men vil som regel fungere som igangsætter – dels af overvejelser og dels af konkrete handlinger. Prognosens reelle værdi ligger derfor i dens evne til at provokere de forskellige parter med interesser i dagligvaresektoren.

Pris
Pris ved løssalg: DKK 2.495,-
Pris ved medlemskab & Stockmann online-abonnenter: DKK 1.995,-
(ex moms og forsendelse)

Udgivelse
December 2016

Bestilling
Du kan bestille Dansk dagligvarehandel Prognose 2025 HER

Kontakt
Spørgsmål til prognosen kan adresseres til adm. direktør Henning Bahr /+45 20430011