Retail Institute Scandinavia har udviklet en model, der viser, hvordan vi kan identificere og rådgive om nødvendige tiltag på de indsatsområder, der er nødvendige for at skabe vækst for en selvstændig detaillist eller en kæde. Vækstmodellen indbefatter, at vi opstiller konkrete handlingsplaner og implementerer tiltagene. Vækstmodellen er på øverste niveau både enkel og overskuelig, mens den i de underliggende lag bliver mere kompleks og fleksibel i relation til de forandringstiltag, som en ledelse står over for.
Umiddelbart måles vækst ud fra økonomiske betragtninger. Det er imidlertid ikke hele billedet, og derfor omfatter vækstmodellen de indsatsområder, vi har identificeret som afgørende for en kædes samlede succes. Hvert indsatsområde kortlægges, og kædens vækstmuligheder vurderes. Ledelsen har således et beslutningsgrundlag, der beskriver kædens nuværende vækstrate, kædens vækstmål samt hvilke vækstfaktorer, der er mulige at gennemføre. I sidste fase opstilles en handlingsplan med placering af ansvar, hvorefter den endelige implementering iværksættes.
