Brugernavn kodeord OK Glemt kodeord

Ledige stillinger

Studentermedhjælper

- med talent for skriftlig formidling samt interesse for detailhandel og forbrugeradfærd

Er du er en dygtig skribent med et stort vidensbegær, som gerne vil være del af et tværfagligt miljø med fokus på kommunikation, detailstrategi, forbrugeradfærd og trends? Så har vi et studiejob til dig her i Kgs. Lyngby.

Arbejdsopgaver:

  • Nyhedsbreve
  • Administration
  • Blogindlæg
  • Korrektur- og oversættelsesopgaver
  • Research
  • Mailkampagner
  • CMS systemer
  • Præsentationsmateriale
  • Grafiske opgaver
  • Praktiske opgaver i huset

Hvem er du?

Vi forventer, at du er et nysgerrigt menneske med en bred horisont, der kan lide at sætte sig ind i nye ting og har interesse for strategi og tendenser inden for detailhandel og forbrug. Du forstår at arbejde dybdegående og modtagerorienteret og kender vigtigheden af at overholde deadlines. Desuden har du 100 pct. styr på dansk retstavning og grammatik.
Såvel personligt som fagligt er du pligtopfyldende, selvstændig og struktureret, og du brænder for at overføre teoretisk forståelse til en praktisk og anvendelsesorienteret virkelighed. Måske har du også gode engelskkundskaber, erfaring inden for kvalitative analysemetoder eller arbejdet med layout, men det er ikke et krav. Vi tilbyder til gengæld stort ansvar og fleksibilitet.
Vi forestiller os, at du snart skal eller er i gang med en kandidatuddannelse, fx inden for journalistik, kommunikation, medievidenskab eller oplevelsesøkonomi, som fx cand.merc.kom, men andre studerende er også velkomne til at søge uanset uddannelsesretning. Det vigtigste er, at du har talent for at skrive og interesse for vores arbejdsområde. Har du erfaring med nogle af de ovenstående arbejdsopgaver, er det en fordel, men ikke et krav, da vi sørger for grundig oplæring.

Hvem er vi?
Retail Institute Scandinavia A/S er et skandinavisk videns-, analyse- og konsulenthus med speciale i detailhandel og forbrugeradfærd. Vi har siden 1997 serviceret vores kunder med vigtig indsigt i form af bl.a. trendforskning, markedsanalyser og strategiske konsulentløsninger. En væsentlig del af virksomheden er de mange medlemmer, som typisk er detailhandelskæder, mærkevareproducenter og solution-leverandører. Endelig er vi også den skandinaviske partner i Ebeltoft Group – det internationale konsulentnetværk på tværs af 20 lande.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et studiejob, hvor du er tæt på dygtige kollegaer. Du skal være indstillet på, at Retail Institute Scandinavia er en virksomhed, hvor der er masser af både store og små opgaver at løse. Til gengæld har vi et uformelt og rart arbejdsmiljø, hvor der ikke langt fra beslutning til handling. Du vil få rig mulighed for at lære og udvikle dig undervejs og ikke mindst opnå relevant erhvervserfaring på CV’et.

Din ansøgning
Send din ansøgning og CV samt andre relevante bilag senest onsdag den 18. januar til redaktør Cecilie Bahr på cb@retailinstitute.dk. Stillingen er med start primo februar, og vi forventer, at du kan arbejde fra morgenstunden ca. 16-20 timer om ugen fordelt over to-tre arbejdsdage – det kan dog variere i perioder, og vi tager selvfølgelig hensyn til undervisning samt eksaminer. Vi forventer at afholde samtaler løbende.



Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger. De sendes til vores adm. direktør/CEO Henning Bahr på: hb@retail-institute-scandinavia.dk